Netværksdag hos Grant Compass om vedtægtsændringer
og rammevilkår for små og mindre fonde

Det skal være nemmere for små og mindre fonde at finde rum til faglig sparring, ny viden
og relevant netværk uden ekstra omkostninger.

Kom med, når Grant Compass igen byder velkommen til en eftermiddag i hyggelige
rammer med faglige oplæg, erfaringsdeling, input samt nye bekendtskaber med kolleger
og fagfolk, der også kender alt til de små fondes praksis, gevinster og udfordringer i det
aktuelle fondslandskab.

Onsdag d. 30. oktober 2024, fra kl. 13.30-16.30

Dagens hovedfokus er åben samtale på tværs af netværkets deltagere.


Derudover får vi besøg af professor, dr.phil. Anker Brink Lund, der vil drøfte de nuværende rammevilkår for særligt almennyttige fonde samt advokatfuldmægtig i Bech-Bruun, Sophie-Louise Lefevre Rasmussen, som vil fortælle om de lovmæssige forhold ved vedtægtsændringer for fonde.

Alle er velkomne til at deltage. Kender du derfor nogen, der arbejder inden for
fondsverdenen og som kunne have lyst til eller gavn af at deltage, så send gerne
invitationen videre. Deltagelse er gratis.

Alt det praktiske

Hvad med tilmelding? Send en e-mail til
hello@grantcompass.com eller ring på
tlf. 7070 7380 med dit navn, navnet på fonden, du repræsenterer, og dit tilhørsforhold til den. Der er et begrænset antal pladser.


Hvad koster det? Det er gratis at deltage. Grant
Compass lægger lokale og forplejning til.


Hvor sker det? Hos kontorfællesskabet
Republikken på Vesterbrogade 26, 1620
København V - meget tæt på offentlig transport,
bl.a. Vesterport og København H.

Skal man være kunde for at deltage? Nej,
vidensdeling er nøgleordet. Derfor er alle, der
har tilknytning til en eller flere fonde samt
fondsverdenen, meget velkomne.


Skal I forvente et salgsmøde? Nej, vi lægger ikke fokus på brug af en specifik fondsplatform, men deler aktuel viden og erfaringer, som har
relevans for jeres arbejde i fonden.

Vi aftaler dog altid gerne en demopræsentation,
hvis muligheden er for svær at modstå :-)


Vi glæder os til at se jer!